Min profil
BYGGEFRYD.DK Tømrerarbejde Århus - Kristen Hofgaard Warming

Tømrer

Kristen Hofgaard Warming

tlf. 40 97 63 17

Profil

Mit navn er Kristen Hofgaard Warming. Jeg er fra Østjylland, men er uddannet tømrer i København. Jeg bor i Viby, Århus med min kone, som er miljøkemiker, og vores lille datter Elia.

 

Det er nok fra min skolegang på Steinerskolen i Skanderborg at jeg har fået min kreative indgangsvinkel til tingene. Steinerpædagogikken handler om at uddanne mennesket med balance mellem det logisk tænkende og det åndelige væsen. Sidstnævnte ved at udvikle menneskets kreative sider gennem håndværk, kunst og musik. Det har jeg fået meget ud af.

 

Tømrerfaget lå ikke umiddelbart foran mig efter skolen. Jeg rejste fokuserede på andre interesser indenfor musik og at lave film. I Tanzania lavede jeg jeg en dokumentarfilm om dagligdagen i en østafrikansk landsby. Jeg blev fascineret af hvordan alting var så jordnært og konkret i Tanzania. Skulle man bygge et hus, købte man mursten til man ikke havde flere penge. Så kunne man købe taget når der var penge i kassen.

 

Jeg blev udlært på teknisk skole (1 år) og i Byggeselskabet Maj (3 år). Byggeselskabet var en spændende læreplads fordi man som lærling kommer rundt og arbejder med forskellige mennesker som alle har hver deres måde at gøre tingene på. Man måtte altså selv finde ud af hvilken man selv så mest fornuftig.

Ved siden af uddannelsen har jeg af egen interesse taget kurser i COB-byggeri med ler og halm, rundtømmer bjælkehus, samt kursus i økologosk byggeri arrangeret af Landsorganisationen for Økologisk Byggeri. Desuden har jeg hjulpet til ved byggeriet af et halmhus i Svendborg.

 

Tømrer - Kristen Hofgaard Warming - Telefon 40 97 63 17 - www.byggefryd.dk

Se også TOPKAP.DK